Johanne Cathrine Sørensen

født den 21. sep. 1875

Thrine,

som hun ofte blev kaldt blandt familie og venner, var det første barn i Hans Sørensen Lunds 2. ægteskab.

Hun var kun 17. år da hendes mor døde, og Thrine skulle stå for husholdningen og passe sine søskende.

Hun traf Morten, som boede i nærheden, på ”bette Mads`” ejendom, og blev gift med ham på hendes 23 års fødselsdag, den 21. sep. 1898.

Hendes far, Hans Lund, flytter fra sin bopæl ved Rødsø og flytter ind hos datter og svigersøn på et tidspunkt inden folketællingen i 1901.

Bedstemor var godmodigheden selv. Hun var venlig og vi mærkede hende ikke så meget. En stor dame, ikke fed, men kraftig af bygning, med en let foroverbøjet overkrop når hun gik. Hun havde en talknude i den ene side af panden og en skæv hofte. En krop mærket af et langt arbejdsomt liv. Hun boede i ”hendes stue” på Skovdalgård og blandede sig ikke så meget i den daglige drift. Gården købte hun og Morten i 1904 og drev den sammen til han døde i 1936. Hvordan forholdet var til hendes svigerdatter, min mor, ved jeg egentlig ikke. Jeg er ikke klar over om det var en slags væbnet neutralitet. Vi hørte aldrig noget til høj stemmeføring, kritik, eller det der lignede.

Morten Koch har ikke levet forgæves.

Bedstemors dagligdag bestod meget i at holde hendes stue, passe blomsterne og strikke.

Når hun strikkede et par vanter, var de bygget op helt fra bunden. Hun rev og kartede selv fåreulden, spandt det til tråd og strikkede det færdige produkt. Hun havde selvfølgelig en rokke, men om det var hendes svigerfar, eller hendes svigermors far, der havde lavet den, ved jeg ikke. De var begge to landmænd og rokkedrejere.

Det var egentlig utrolig lidt der blev snakket om relationer.

Skovdalgård

Bedstemor syede også, men det kneb somme tider at ”træde nålen”. Hun kunne f.eks., når jeg kom hjem fra arbejde en vinterdag, sidde i halvmørke og vente på, at der var en der kunne hjælpe hende med at få tråden gennem nåleøjet. Det tog et kvart sekund, men for hende var det en umulig opgave i den belysning og med hendes øjne. Hun sad meget i et hjørne i stuen, hendes egen stue var måske ikke opvarmet så meget. Det var ikke et sted vi andre kom så meget. Ikke alle rum blev opvarmet dagligt. Der var kamin i fire stuer, men i ”den pæne stue” og kontoret, blev der ikke varmet op, undtagen ved særlige lejligheder. Bedstemor modtog også ”aldersrente”. Den hentede jeg nogle gange. På konditoriet sad kommunekassereren og en mere. Huen af og banke på, med sirlig skrift skrev jeg bedstemors navn. Det var de tilfreds med, og sagde: Hils Thrine!  Hvad kommunens revisorer har sagt til en falsk underskrift, har jeg aldrig hørt om. Men jeg fik en krone, når jeg kom hjem med byttet.

Bedstemor læste også meget. Der er ikke den Morten Koch bog, hun ikke har læst. Det var også god læsning. Man ved hvem der er skurk, helt og elskeren. Der er styr på det hele.

Sommerens rejser.

Hver sommer, i den tid jeg kan huske, rejste bedstemor rundt og besøgte sine børn.

Hun havde 8 af slagsen, samt en fra Mortens første ægteskab, Niels Kristian, som  etablerede sig som skræddermester i Vammen. Han og Anna boede i et hus over for smedjen. Jeg husker ham svagt. Han var en stor kraftig mand, der, når han sad i sin store læderstol med enorme armlæn, sagtens kunne fylde stolen godt ud.

Med de øvrige otte, var hendes egne børn og de fik besøg. Lange besøg. Hvordan hun kom rundt? Ja, når besøget skulle slutte, fragtede man vel gæsten til den næste?

Den gang besøgte man også hinanden mere. Når jeg læser de gamle ”dagbøger”, beskriver man, hvordan de søndag kørte op til ”Ottos`” og drak eftermiddagskaffe, eller over til naboen ”en smut”.

Fjernsyn? Nej da!  Men radioen havde et dansk program: ”Her har De København-Kalundborg Radiosender” der sender på kanal 47:  Vi har først børsnoteringen og senere vejrmelding, der lover storm over Skagerrak og Den Helder.- jo, der var ikke så meget til at stresse og forvirre. Det var oplysende udsendelser og interview med kendte personer. Senere kom Giro 413 og en time med ”Musik til arbejdet” mellem kl 2 og 3.

Thrine var aldrig alvorlig syg, hun døde, mens hun var på besøg hos hendes datter i Dørup ved Skanderborg. En, for hende, smuk og velplaceret død.

Johanne Cathrine Sørensen (Thorsager)

født den 21 sep.

Hmd. Hans Sørensen Lund

Og hustru Christiane Andersen, 32 år gl,

i Vammen.

Pigerne Kirstine Frederiksen

af Kokholm og Elisabeth Andersen

af Pederstrup,

Ungkarlene Ole Andersen

af Pederstrup, Søren Sørensen

af Sjørring og Jens Andersen

af Vammen.

Vor kære mor, svigermor, bedstemor og oldemor

Johanne Kathrine Thorsager

Er søndag den 12 ds. Stille hensovet.

Vammen

Dødsfald

Som allerede bekendtgjort er enkefru Johanne Katrine Thorsager, Vammen død.

Det skete, mens hun opholdt sig paa ferie hos en datter og svigersøn i Dørup ved Silkeborg.

Hun blev knap 85 aar gammel.

Katrine Thorsager var født i Vammen, og allerede som 17-aarig mistede hun sin mor, saa hun, som den ældste af en børmeflok paa fem, maatte passe hjemmet og tage sig af de mindre søskende.

Hendes far havde en ejendom og rejste rundt som tækkemand, saa han var tit borte fra hjemmet.

Der var derfor ofte ikke andre til at tage sig af marken en Trine, som hun i daglig tale kaltes.

I 1898 blev hun gift med Morten Thorsager, og de købte i 1904 Skovdalgaard i Vammen.

Hun fødte otte børn, hvoraf en søn er død.

I 1936 mistede hun sin mand, og sønnen Martin, som den gang opholdt sig på Lanbohøjskolen, afbrød sin læsning for at komme hjem og hjælpe sin mor med bedriften. Kort tid efter overtog han gaarden, og moderen blev ved med at have sit hjem paa gaarden.

Katrine Thorsager var en meget dygtig kvinde, og hun var meget afholdt på egnen.

Hun vil blive savnet, ikke mindst af børn og børnebørn, som alle satte saa stor pris paa hende.

hjemmeside